Udlejning hos Feriepartner Thy

|
Udskriv
Udlejning hos Feriepartner Thy


Mange års erfaring
Familien Brusgaard har i flere generationer været selvstændige erhvervsdrivende i Vorupør og i 2008 var det 30 år siden Herdis og Per Brusgaard overtog den dengang lille købmandsforretning på Vesterhavsgade midt i den travle ferieby. I mange år har feriehusudlejning også været en af aktiviteterne og vi har således stor erfaring og altid fingeren på pulsen i lokalområdet.

Ærlighed varer længst
Vi er vant til, at et ord er et ord og at man aldrig skal love mere end man kan holde. Vi giver vore husejere et realistisk bud på deres udlejningsmuligheder og er kun interesserede i langvarige samarbejdsaftaler. Vi sørger for, at vore gæster bliver grundigt informeret og præsenterer bl.a. i vores katalog alle huse med grundskitse og indendørsfotos.

Vi er lokale
Vi koncentrerer udelukkende vore kræfter om lige netop Thy, nærmere betegnet Vorupør, Stenbjerg, Klitmøller, Agger samt feriehusområdet Kjærgaarden ved Limfjorden lige syd for Vestervig. På denne måde er vi altid lige i nærheden af vore gæster og de feriehuse vi udlejer og passer på.

Godt købmandsskab
Vi har de sidste år bevist, at det er muligt at gå imod strømmen og opnå en god og tilfredsstillende udlejning selvom markedet generelt er i tilbagegang. Dette mener vi skyldes, at vi tror på gamle dyder i form af et højt serviceniveau overfor både ejere og lejere og på et godt produkt i form af gode huse til rimelige priser.

Lav provision
Vi kan, fordi vi er små og vågne og fordi vi udlejer direkte til vore gæster, holde et moderat omkostningsniveau. Vi kan derfor tilbyde vore husejere at udleje deres huse for markedets laveste provision for professionel udlejning. På denne måde kan vi tilbyde vore gæster gode priser som ligger langt under det vore store, landsdækkende kolleger kan tilbyde og det smitter af på udlejningen!

Det er jer der bestemmer
Udlejning af feriehuse er en tillidssag, derfor er det ejerne, der er i højsædet hos Købmand Hillgaards Feriehusudlejning. Du behøver derfor ikke at undvære din(e) årlige ferie(r) i dit feriehus. Vi accepterer gerne reservering af dit eget feriehus, når blot vi får besked herom.

Døgnåben
Hos os sover telefonen aldrig! Vi står uden for normal åbningstid altid til rådighed og kan på grund af vores tilstedeværelse i lokalområdet hurtigt klare alle problemer.

Mange stamgæster
Vi henvender os til familier og par, primært fra Tyskland, og har et stort register af gode, trofaste stamgæster som henvender sig igen år efter år for at bestille et af vore dejlige feriehuse til årets bedste uger.

Kort sagt, henvender vi os til dig som foretrækker en god og seriøs lokal samarbejdspartner i forbindelse med udlejning af dit feriehus.